Vinkelsliberen er ofte et overset værktøj, trods det næsten er et all-round værktøj. Med en vinkelsliber i huset har du et redskab, der kan klare mange forskellige arbejdsopgaver. Når først du har gennemskuet dette værktøjs hjælpsomhed, vil du ønske, at du havde fået øjnene op for det meget tidligere.
Brug den som en stålbørste
Du kan bruge en vinkelsliber 230 mm. som en stålbørste, der kan fjerne rust eller skallende maling fra eksempelvis haveredskaber. Fastgør det emne du ønsker at fjerne rust eller maling fra ved hjælp af en skruestik, så det sidder godt og sikkert fast under rensningen.
Sådan skæres armeringsjern
Med den rette skive i vinkelsliberen kan du nemt skære i armeringsjern. Fastgør emnet så det sidder godt fast. Stil dig derefter langs armeringsstykkets lange side og lad derefter vinkelsliberen klare arbejdet.
Skær i fliser
Start med nøjagtigt at tegne op, hvor flisen skal skæres både på forsiden og bagsiden af den. Spænd flisen godt fast i din arbejdsbænk. Sæt en diamantskrive i vinkelsliberen, så klarer den selv de sværeste udskæringer.
Slib gammel mørtel mellem mursten væk
En hammer og en mejsel kan klare at få gammelt mørtel væk mellem mursten, men det er et hårdt og tidskrævende arbejde. Med en vinkelsliber og en diamantskrive kan du få arbejdet gjort langt hurtigere og helt uden at beskadige murstenene. Det støver og larmer en del, så brug en støvmaske, luk vinduer og døre og husk at informere naboer, der bor meget tæt på dig.