I dag er det blevet meget populært selv at designe sin helt egen fotobog. Det er både nemt og smart, og så er det en super god måde at holde styr på alle ferieminderne.
Er det første gang du skal begå dig ud i at lave din egen fotobog, så fortvivl ej, for det er slet ikke så svært, som det lyder til. Her kan du blive lidt klogere på, hvordan du selv kan lave din helt egen personlige fotobog.
Brug din kreativitet
Fotobøger er en alletiders måde at holde styr på alle de digitale billeder. For helt ærligt, hvor ofte sidder du og kigger dine billeder igennem på din computer? Det er sikkert ikke så tit, og med en fotobog er det også nemt at vise billederne frem til andre interesserede.
Du bestemmer helt selv, hvilke billeder du vil have i din fotobog. Også hvor store de enkelte billeder skal være. Du kan også selv skrive teksten til dine billeder ved at indsætte overskrifter, citater eller små korte tekster, der beskriver et enkelt billede.
Hæfte, hardcover eller en årskalender?
Hos Dinfotobog.dk har du selv mulighed for at bestemme, hvordan den færdige bog skal være. Skal det være en flot og enkelt bog, kan du vælge at få den trykt i hardcover. Det kan også være, at du hellere vil have en bog som et hæfte, som børnene nemt selv kan bladre i. Eller måske skal bogen laves som en kalender i stedet for? Valget er dit.