Ved Limfjorden finder du en campingplads med fantastiske faciliteter, der kan danne ramme for en skøn lejrskole i Midtjylland.
Ved Hjarbæk Fjord Camping har du mulighed for at bo i hyggelige og moderne hytter. Her finder du 8 hytter med plads til 48 elever – 6 elever i hver hytte og 4 mindre hytter, hvor der er plads til 8 elever eller lærere.
Her kan både familier, par, skoler og institutioner nyde et ophold i gode og fuldtudstyrede hytter.
Faciliteter på lejrskole
Når man tager på lejrskole på Hjarbæk Fjord Camping, er der mulighed for et væld af aktiviteter for både børn og voksne. Den store legeplads passer til børn i alle aldre. Legepladsen har hoppepuder, svævebane, klatrestativ, legestativ, vipper, mooncars, klatrenet og meget mere. Derudover er der også masser af muligheder for at boltre sig i de to swimmingpools eller have det sjovt på fjorden i en kano. Man kan også vælge at tage et spil minigolf på den gode 18 hullers minigolfbane. Så du kan roligt tage både børn og voksne i forskellige aldersgrupper med på lejrskole.
Til hytterne er der tilknyttet kogeplader, køleskab og elkedel, så der er dermed rig mulighed for at lave mad. Man kan også vælge at benytte sig af bålpladsen, hvor der er fri adgang til brænde, så man kan lave bålhygge, snobrød eller mad over bål.
Efter en aktivitetsrig dag på lejrskolen, åbner de gode hytter på masser af muligheder for indendørsleg og brætspil sammen med resten af deltagerne på lejrskolen.