Udgivet i

Skab tryghed for din fremtid med en fremtidsfuldmagt

scott graham 5fNmWej4tAA unsplash - Skab tryghed for din fremtid med en fremtidsfuldmagt

Hvis du på et tidspunkt ikke længere er i stand til at varetage dine egne interesser, vil det være det offentlige, der træffer alle beslutninger på dine vegne. Mange tror, at det vil være ens nærmeste såsom en ægtefælle, børn eller lignende. Men det er det rent faktisk ikke.

Vil du sikre, at dine interesser varetages af en person, du selv har valgt, skal du oprette en fremtidsfuldmagt. Med en fremtidsfuldmagt udpeger du en fremtidsfuldmægtig, som du mener vil passe godt på dine personlige og økonomiske forhold i tilfælde af, at du ikke længere kan.

Gode grunde til at oprette en fremtidsfuldmagt

Livet er uforudsigeligt, og du ved aldrig, hvad der sker i fremtiden. Med en fremtidsfuldmagt kan du skabe tryghed for din fremtid, da du tager dine forholdsregler i tilfælde af, at du bliver dement, er ude for en ulykke eller lignende.

Udnævnelsen af en fremtidsfuldmægtig kan give dig ro i sindet, da vedkommende er udvalgt af dig. Herved har du en person, som du stoler på, vil handle i dine bedste interesser, når der er brug for det.

Den største fordel ved en fremtidsfuldmagt er naturligvis, at du herved undgår at blive umyndiggjort og komme under et værgemål. Din formue vil således ikke blive forvaltet i henhold til værgemålslovens bestemmelser.

Inden du vælger den person, der skal være den fremtidsfuldmægtige, er det dog en god idé, at du spørger vedkommende, om det er en opgave, de har lyst til at varetage.