Vi har alle på et eller andet tidspunkt kæmpet med at falde i søvn om natten. Du har vendt og drejet dig i flere timer og kan se, at dit ur bare tikker derudaf. Det kan være stressende, hvis du skal tidligt op og har en lang dag forude.
Har du i længere tid døjet med søvnproblemer, er det værd at se, om du ikke selv kan løse problemet. Du kan i hvert fald starte med at afprøve disse tips for at se, om det hjælper dig til en bedre søvn om natten.
Hold den samme døgnrytme
Det er vigtigt at vågne og gå i seng på samme tid hver dag for at styrke din krops sovecyklus også kendt som døgnrytmen. Din krop er afhængig af denne balance mellem at sove og være vågen for at fungere optimalt.
Etabler en søvnrutine
En specifik rutine før sengetid, såsom at tage et varmt bad eller lytte til afslappende musik, giver din krop besked om, at det er tid til at slappe af. Dæmp også lyset for at signalere, at det er sengetid. Lad vær med at se fjernsyn, at arbejde eller lignende lige inden, du skal i seng.
Skab et optimalt sovemiljø
Dit soveværelse skal være køligt, mørkt og roligt. Sørg for, at din seng samt din madras og dine puder er komfortable og ikke alt for slidte. Senge har nemlig en stor betydning for din nattesøvn. Derudover bør dit soveværelse kun bruges til søvn. Du skal derfor ikke bruge dit soveværelse til andre aktiviteter såsom arbejde eller læsning i løbet af dagen.