En bilauktion kan være en nem og tidsbesparende måde at sælge din brugte bil på. Her får du nemlig en lang række muligheder uanset, om du vælger en fysisk auktion eller en online auktion. Du skal dog være opmærksom på, at en bilauktion også har begrænsninger, samt at der er nogle ting, du skal overveje først.
Er en bilauktion noget for mig?
Der er mange positive sider ved at sælge din brugte bil på en bilauktion. Først og fremmest er det meget nemt. Når først en køber har budt på din bil, er du sikker på, at den er solgt og ude af dine hænder.
I stedet for at du selv skal bruge en masse tid på salg af din bil, bliver det hele gjort for dig. Du skal nemlig heller ikke bruge tid på at besvare opkald eller beskeder fra potentielle købere, der eventuelt er interesseret i at købe din bil. Det er derfor et problemfrit bilsalg.
Dog kan nogle bilauktioner have en ret høj kommission, hvilket du skal huske på. På samme tid er det også nemmere at få mere for din brugte bil, hvis du sælger den privat eller hos en forhandler fremfor, hvis du vælger en bilauktion. Prisen på bilen afhænger naturligvis også af model, stand med mere.
Du skal derfor gøre op med dig selv, om den tid du sparer ved en bilauktion, er det værd fremfor, hvis du selv giver dig i kast med at sælge bilen eller sælger den til en forhandler.